<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0">
<channel><generator>iloblog 1.0</generator><title>Pelles blog Feed</title><link>http://blog.pellechristy.dk/</link><description>Her du kan l&amp;#xE6;se mine tanker om litteratur, politik og verden i almindelighed.&lt;br/&gt;&lt;br/&gt;Husk - du m&amp;#xE5; heller ikke g&amp;#xE5; glip af min hjemmeside - &lt;a href=&quot;http://www.pellechristy.dk&quot; target=&quot;_blank&quot;&gt;www.pellechristy.dk&lt;/a&gt;</description><item><title>(Probably) The last blog from Israel</title><link>http://iloapp.pellechristy.dk/blog/blog?Home&amp;post=169</link><description><![CDATA[  Wauw, I can't really believe that all
of this will soon be over... and that I will be heading back home... My time here has been really amazing, and it is actually hard to describe in words.    The last week has been dedicated to seeing and experiencing even more of Israel...   It started on Thursday, when I flew to Eilat... where i stayed with some friends I made in the Sar El-programme. From there I went to Petra in Jordan (it is really amazing... if you haven't seen it yet - then make sure you do!)... where it was a nice cool 35 degrees in the day time... and yes, compared to Eilat, that is actually not so bad! ... Thursday even at around 20:30 - 21:00 it was still around 42 degrees in Eilat.     In Eilat I of course also found time to just go and relax at Zion Beach (relax as in: I had a Beer and a Frozen Margarita) ... I went snorkeling (and while snorkeling I actually found nemo.. along with his friends; more clown fishes... along with angel-, parrot-, box- and butterfly fishes... and many more) ... I went out on a boat for at short while... I chilled out and enjoyed the party at Village Beach (with "party" I really mean: It was like taken out of an MTV Spring Break special... but it was fun - and I had a weissbier... which is of course always a nice thing in the heat)... and had amazing Asian food in the evening (I like Israeli and Arab food... but have kind of missed the Asian kitchen)... If you ever find yourself in Eilat, go to "Ginger" for dinner) (It is right in front of the ugly IMAX-pyramid).  I also found time to go and explore Jerusalem a little (but I will definitely have to come back)... and wandered in the Old City for hours... going from one holy place to another... as well as just enjoying the atmosphere... And - yes of course - I went to the Kotel (aka the Western Wall)... it is actually quite an experience  And today I am spending the day in Tel Aviv...
just walking, relaxing, watching the people – and not least breathe
in the atmosphere (shhhh – don't mention the polution)... and of course I also went to the Nahalat Binyamin Crafts Market (good place to pick up unique pieces of jewellery... if anyone should be interested)... before having dinner with Shosha, Maya, Maayan and Shiri... and who knows, maybe even go for some Sushi (yes, Israel - and in particular Tel Aviv - seems to have been severely hit by the Sushi-craze. But it is not necessarily a bad thing... you can actually find quite good - and affordable - sushi here).  Tomorrow will also be spent in the city... with going to a museum or two.. and, again, just enjoying the place.  ... and now, I better close my laptop, and head back out in to the city... since I've now finished my beer (I choose the "Tabeh" from the Palestinian territories... it is quite OK)  (Fun fact - even though I have mentioned alcohol several times in this entry, I have actually only had about 9 or 10 beers while beeing down here... believe it or not!)  Bonus Info: This blog-entry was written at a Cafe in Tel Aviv... it is a nice place, just left of the Kikar Magen David-entrance to the Carmel Market (first road down and on the corner)... I have been here before.... and will definitely come back, next time I'm here   
 ]]></description><pubDate>Tue, 04 Aug 2009 14:02:54 +0200</pubDate><category>Rejseri</category></item><item><title>Eilat</title><link>http://iloapp.pellechristy.dk/blog/blog?Home&amp;post=168</link><description><![CDATA[  Israel is sooo many different things... all combined in one, wonderfull place... and even though the country is tiny, the places in the country can be so different... 
 Take Eilat, where you can spend some totally amazing days. So far I have enjoyed: 
 - Snorkeling at the coral reefs in the Red Sea 
 - Drinking beer and watching the almost MTV-like behaviour at Villag Beach (I'm not complaining - it was great fun) 
 - Heading to the Zion Beach to meet up with Tony, Paula, Morris and Mike.. and enjoy the sun, water and view! 
 - Feeling the wind, while speeding across the waves in a speed boat...  
 - Drinking afternoon-Margaritas at Zion Beach, while - once again - enjoying the view, cooling down in the water... 
   
 ... and then it's also so much more 
 ]]></description><pubDate>Sat, 01 Aug 2009 18:44:38 +0200</pubDate><category>Rejseri</category></item><item><title>Pelle - nu som soldat?</title><link>http://iloapp.pellechristy.dk/blog/blog?Home&amp;post=167</link><description><![CDATA[ Som en del af jer nok ved, så består en del af mit besøg hernede af, at jeg arbejder i den Israelske hær i nogle uger. Jeg må ikke sige hvad basen jeg arbejder på hedder - så det vil jeg lade være med    .... dette indebærer, at jeg til dagligt trækker i en israelsk uniform, møder til flaghejsning kl 07:45 hver dag, og bor på en base - i ugens løb... mit arbejde består mest af at sortere og pakke ting til IDF's læger, paramedics og medics... bl.a. kender jeg nu ALT til samtlige typer forbindinger der bruges af Israels styrker... har i hvert fald sorteret og kategoriseret tusindvis af dem! ... ligesom jeg også har arbejdet med nåle, medicin - og andet sjovt :)  Gruppen af frivillige er meget blandet... og der er næsten alt, lige fra en sær hollænder, over et par amerikanske, jødiske kvinder der er SÅ meget stereotyper, at jeg ikke troede de fandtes... og så til en gruppe virkeligt fantastiske mennesker.    ... og her kommer det så, billedet i alle har ventet på: Mig som israelsk soldat (ja, det er en rigtig uniform, de blå ting på skuldrene siger hvilken type jeg er - og hatten er totalt uatoriseret...)    
 ]]></description><pubDate>Fri, 24 Jul 2009 14:19:10 +0200</pubDate><category>Rejseri</category></item><item><title>Rapport fra frontlinjen - II</title><link>http://iloapp.pellechristy.dk/blog/blog?Home&amp;post=166</link><description><![CDATA[ ... Nu er jeg så trukket i uniformen! Ja det er såmænd slet ikke lyv. Faktisk har jeg i skrivende stund været i uniformen i to uger nu... og er på min anden weekend fra den israelske hær (hvem havde troet, at jeg nogensinde ville komme til at sige det?)  Sidste weekend var jeg oppe at se min mors gamle kibbutz - Manara - og det er sjovt, så mange ting og steder jeg kunne genkende. I den nærliggende by Qiryat Shmone (der så ofte er blevet mål for Hizbollahs raketter, men det er en anden historie), står der fx stadig tre erobrede kampvogne ... malet i henholdsvis rød, blå og gul (det må vist være den ultimative ydmygelse for en kampvogn...)  Jeg fik også set monumentet for  Trumpeldor  (israelsk helt, læs evt om ham på wikipedia)... set på ruiner af gamle templer og sarkofager, og meget andet!  Jeg overnattede hos Nava på hendes kibbuts - Yeron - en kibbutz, der stadig fungerer som de gjorde i gamle dage. her fik jeg også set meget andet; fra skulpturer til et af drusernes allerhelligste steder... ligesom jeg fik smagt drusisk mad og generelt blev klogere på de forskellige israelske befolkningsgruppers omgang med hinanden.  I denne weekend er jeg i Hadera hos Itay.. og vi startede dagen tiiiidligt... vækkeuret ringede før klokken var fem... og fra kl seks og fem og halv time frem, stod den på cykeltur i det israelske landskab... vi snakker både lidt landevej, men også at cykle mellem figen- og papaya-træer, at suse ned af grusstier, cykle på klipperne og i det bløde sand ved havet (damn det var hårdt!), langs et par floder - og så hen af stranden... Nøøøj det var fedt, men også hårdt.... og det er nok meget godt, at vi fik det overstået inden middag... ellers var jeg vist død af varme!    
 ]]></description><pubDate>Fri, 24 Jul 2009 13:59:14 +0200</pubDate><category>Rejseri</category></item><item><title>Rapport fra frontlinjen I – før fronten.</title><link>http://iloapp.pellechristy.dk/blog/blog?Home&amp;post=165</link><description><![CDATA[  Se jeg fandt lige noget jeg havde skrevet, da jeg stadig var naiv nok til at tro, at jeg ville komme online en masse - så det får i lige her:  
       Om torsdag den 9. juli  

 Ak ja, så er det vist blevet tid til
en lille reportage her fra det Hellige Land... jeg ankom jo i
onsdags... med nød og næppe. Før man overhovedet får lov til at
komme i nærheden af check-in til et El Al-fly, skal man gennem et
forhør, der ville få selv den mest spørgelystne eksaminator til at
skamme sig... og tjaeh, pigen der interviewede mig var såmænd super
flink og venlig... men mente også at jeg var lidt for godt forberedt
(lad det være jer en lektie – hvis i ved i skal udsættes for et
sikkerheds-forhør, så glem alt om det... åbenbart skal det helst
komme som en overraskelse...) og tjaeh så synes de vist at jeg –
af uransagelige årsager – virkede potentielt farlig... så det tog
en krig (og flere opringninger til Israel, herunder både til det
israelske forsvar, og – måske nok langt mere frygtindgydende –
til min israelske skabs-bedstemor, Shosha) for dem, at finde ud af at
jeg faktisk er helt ok og en ven.... til gengæld kvitterede de så
med at ændre mit sæde til et langt bedre et... så intet er så
skidt, at det ikke også er godt for noget! :-) (og ja, ekstra
benplads på turen fra Bruxelles til Tel Aviv er en RET god ting). 

 Torsdag stod den bl.a. på udflugt...
og jeg formåede da også at få studeret Tel Aviv en hel del,
herunder naturligvis både cafeerne og en lang række
Bauhaus-bygninger (det er dem der har fået gjort byen til et UNESCO
World Heritage Site) – og så har jeg fået serveret ”byens
bedste is”. Nu bliver betegnelser som ”byens bedste” ganske
vist brugt ret ofte, men lige præcis når det kommer til Safta
Icecream (”Bedstemor Is”), som stedet hedder, så tror jeg på at
betegnelse holder! … Fuck hvor kan Paradis og hvad de hjemlige
is-steder ellers hedder, godt gå hen i skammekrogen... det her er jo
is, som is skal smage (dog vil jeg ikke afvise, at det har indvirket
svagt på min bedømmelse, at det var ca 1 million grader udenfor, da
jeg spiste en is i torsdags)... og så har jeg set der, hvor byen
startede, rendt lidt rundt på det overdækkede marked (shiiit nogle
kitschede stykker souvenir man kan få her...), gået langs Allenby
Road og Rotschild Boulevard, nydt brisen fra havet, set hvor en af de
gamle tyske kolonier hernede lå, og meget andet.. 
     Generelt:  
 
 Ellers, så er jeg ved at have vænnet
mig til at være her. Salat til morgenmad virker som en glimrende
ting i det her klima, hummussen er betydeligt bedre end den derhjemme
(...og det havde jo næsten ikke set komme... eller noget), og jeg
har lært at spæde min mitz (juice) op med soda (danskvand) – om
ikke andet, så bare for at få lidt variation til de utallige liter
vand der ryger ned om dagen. 

    Når det gælder det hebraiske, så går
det langsomt men sikkert fremad... indtil videre med en stor, fed
streg under ”langsomt”. Mine mest brugte hebraiske sætninger er
vist indtil videre: ”Ani kim'at ve lo medaber ivrit” (jeg taler
næsten ikke hebraisk) og ”haim ata medaber ivrit/sfaradit?”
(Taler du engelsk/spansk).... sidste sætning kan jeg godt afsløre,
at man ikke altid har held med. I hvert fald ikke når man går ind i
en kiosk hvor ejeren taler to sprog: Hebraisk og russisk (måske den
russiske skrift på ruden skulle have advaret mig?) 
  
 
 …. og nu vil jeg smutte igen... det
er jo en hel halv time siden, at jeg sidst drak maim (vand)... 
  
 
 --------. 
  Om Fredag den 10.
juli      – naturligvis inden Sabbatten starter... for der må man jo
ikke arbejde    
  
 
 Nu er det så blevet fredag... og det
vil sige at byen lukker ned ved solnedgang, når Sabbatten begynder.
Det betyder også, at det i aften står på Sabbat-måltid med
familien hernede... 15 mennesker bliver vi, og madlavningen har været
i gang siden omkring klokken otte... jeg kan afsløre, at jeg bl.a.
skal prøve en traditionel ungarsk ret, to former for kylling, ris,
forskellige salater – og sikkert meget mere ... det skal nok blive
spændende. 

 Men inden da, vil jeg tage med Maayan
og hendes kæreste Shiri til stranden i Tel Aviv... der er noget
trommespil, kølige drikkevarer, mulighed for måske lige at snige en
enkelt fod eller to i middelhavet, folk at se på – og ja,
afslapning på den gode måde... 
  
 
  … Senere fredag     ( shhh sig ikke til
rabbinerne, at jeg vover at skrive på en fredag ) 
  
 
 Uhh det var godt nok det store bord...
der har vel været de første 15 forskellige ting på bordet – plus
forskellige ting til dessert... til gengæld var det så som så med
vinen – jeg tror vi var 10-12 om at dele én flaske vin.... den var
sgu ikke gået derhjemme! ;-) til gengæld røg der så både vand og
juice ned, for væske skal der til! 
  
 
 Alt var herligt kaotisk omkring
middagen, og derfor også dejligt afslappende... og så blev kredsen
af personer jeg har set – og genset – hernede lige blevet
udvidet. Både Itay og Nir var her, inklusiv hustruer og, i Nirs
tilfælde, tre børn. Og nå ja, måske jeg skal forklare – Itay og
Nir er sønner af min mors israelske reserve-mor, så de er jo en
slags søskende til min mor... men sidst jeg så dem, var i 1988...
tænk. Dengang var Itay kæmpestor, husker jeg. Nu er jeg et hoved
højere end ham! Og så var der også lige sønnerne til Nava (en af
min mors reserve-søstre)... en langt ude kusine fra Ungarn og så
naturligvis Maayan og Shiri. 
  
 
 Der blev snakket, taget fotos, og lagt
lidt planer... så næste weekend tager jeg nok nordpå, til den
libanesiske grænse... og genser folk og steder. Og weekenden efter
igen, står den på cykeltur med Itay og Nir og måske andre, lidt nord for
Haifa.... 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
 ]]></description><pubDate>Fri, 24 Jul 2009 13:46:35 +0200</pubDate><category>Rejseri</category></item><item><title>Så er jeg tilbage - agtigt</title><link>http://iloapp.pellechristy.dk/blog/blog?Home&amp;post=164</link><description><![CDATA[ Uhhh det er pinligt længe siden, jeg sidst skrev noget her. Men sådan kan det jo gå.   Anyway - jeg har besluttet at genoplive bloggen, om end i en noget anden form: Det er nemlig her jeg - når jeg er heldig nok til at være i nærheden af en internetforbindelse (og har tid til at bruge den) - vil uploade lidt om mit rejseri i Israel.  Det bliver nok ret ujævnt, hvor meget jeg kommer til at kunne smække op - ikke mindst fordi den israelske hær, ikke synes der skal være tilgængeligt trådløs over deres baser... groft!    
 ]]></description><pubDate>Fri, 24 Jul 2009 13:41:24 +0200</pubDate><category>Rejseri</category></item><item><title>Når T-shirts er terrorstøtte</title><link>http://iloapp.pellechristy.dk/blog/blog?Home&amp;post=163</link><description><![CDATA[ Så skete det... jeg er tilbage på bloggen :-D --------------------------- 



 Så skete,  Østre Landsret har idømt både betinget og
ubetinget fængsel til folkene bag firmaet Fighters + Lovers . Firmaet der solgte
T-shirt med logo fra FARC og PFLP – og sendte en del af overskuddet videre til
de to organisationer. Vel at mærke selv om begge organisationer er på diverse
terrorlister.  

 I første omgang blev de frikendt – men nu er de så dømt…
heldigvis, fristes man til at sige. 





    For hvordan de overhovedet kunne blive frikendt til at
starte med, det har jeg faktisk ret svært ved at gennemskue. De var jo ganske
åbne omkring projektet: Vi vil samle penge ind til (og reklamere for) to
organisationer der er kategoriseret som terror-organisationer… Nu kan man
ganske vist være enig eller uenig i diverse terrorlister – men det er vel ingen
undskyldning for at bryde loven? Og da så slet ikke, når man ser de
organisationer de valgte sig…    

 For jaja, ganske vist  kalder 
de sig selv for frihedsbevægelser – men helt ærligt, skal vi nu ikke liiiige få
perspektiverne frem? Det er jo altså ikke just guds bedste børn vi snakker om
her. Hverken FARC eller PFLP er kendt vores deres blide væsen… 

 Og selv hvis man sympatiserer med deres mål (hvilket jeg
delvist gør med FARC – for jeg mener der skal jordreformer og mere solidaritet
til i Colombia), må det stå klart for enhver, at der her  ikke  er tale om grupper der holder deres stil ren. 



    Tag nu blot den colombianske organisation FARC: Her har vi
en gruppe der ikke blot har fingrene nede i narkodåsen (ligesom højrefløjen og
dele af det politiske liv i Colombia også har det, men det er vist en historie
til en anden god gang) – nej de benytter sig også systematisk af vold, afpresning
og kidnapning – samt ikke at forglemme en terrorbombe eller et mord i ny og
næh. Som eksempelvis  den bombe der slog mindst 30 mennesker ihjel  – heriblandt seks
børn – da de bombede en natklub i Bogota. 



    Eller hvad med palæstinensiske  PFLP ? Det er en organisation
der ikke blot har kapret fly, men også skudt mod tilfældige passagerer i
lufthavne – ligesom man har angrebet arabere der blev anset for at være for
"moderate". Tilfældige civile tab har for PFLP snarere været reglen
end undtagelsen. Men det er jo alt sammen sket i ly af parolen "det er jo
frihed vi kæmper for", også selv om man ikke vil tilbyde andre frihed. Heller
ikke til blot at mene noget andet end organisationerne… 



    Jamen den slags organisationer kan jeg da  sagtens  forstår at man føler sig kaldet
til at udråbe til helte og til at tage i forsvar… Eller nej vent, det gør jeg faktisk
ikke – for jeg har ved Gud aldrig forstået, hvordan der er nogle mennesker der
i ramme alvor kan lukke øjnene for den slags handlinger og sige "jamen de
er jo frihedskæmpere" – og typisk følger om op med en argumentationsrække
der mest af alt minder om "det siger de jo selv de er"… Jojo Hr. og
Fru naivitet – men DDR kaldte sig jo også for demokratisk – men nu er det vel
handlingerne og ikke ordene man skal bedømme både folk, stater og
organisationer på, ikke? 



    Hvorfor er det, at nogen mennesker tilsyneladende er villige
til at undskylde nærmest en hvilken som helst form for terror, blot fordi de
sympatiserer med organisationens mål? 



    … og hvor mange har mon egentlig sat sig bare lidt ind i,
hvad organisationerne går og laver? Jeg mener, kan de folk der støtter den
slags organisationer mon egentlig forklare, hvorfor det nu liiige var at de
tilfældige mennesker på  den  natklub
eller i  den  lufthavn skulle dø? …
Ærlig talt så tvivler jeg… 

  
 ]]></description><pubDate>Thu, 18 Sep 2008 23:48:49 +0200</pubDate><category>Israel og Mellemøsten</category></item><item><title>Man hører hvad man vil høre…</title><link>http://iloapp.pellechristy.dk/blog/blog?Home&amp;post=162</link><description><![CDATA[   Eksportvirksomheder: Euroen til Danmark  – kunne man søndag
aften læse på  epn.dk . En artikel der, nok ikke så uventet, handler om syv ud af
ti danske eksportvirksomheder vil have Euroen indført her i Danmark. Og kilden
til det hele, jamen det er "  en
stikprøve, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen
Jyllands-Posten ", som det hedder i artiklen.  



 Det var som sagt søndag aften, og der var ingen tvivl:
Erhverslederne  vil  bare have den
Euro… 



 Allerede mandag morgen og formiddag kan man så læse endnu et
par artikler om samme emne – men med et noget andet indhold, må man sige. Se bare på 180graders   Danske erhvervsledere
har ikke brug for euroen   og TV2.dk's   Danske
chefer ligeglade med euroen  . 



 Her kan man bl.a. (i 180grader.dk's artikel) læse: " Det er ikke længere fra dansk erhvervslivs
top, at kravet om at lade kronen erstatte af EU-valutaen euro kommer. Det viser
en ny nordisk undersøgelse ifølge Berlingske Tidende ." 



 Mens TV2 endda skriver: " Over halvdelen af danske topchefer er nemlig stort set ligeglade med,
om Danmark indfører euroen til afløsning for kronen, skriver Berlingske
Tidende. " 



 Kilden til de to andre historier er her en undersøgelse af
600 "topchefer", foretaget af svenske Sentio Research. Altså
nogenlunde samme fremgangsmåde – men måske nok med flere respondenter. Og
alligevel: To vidt forskellige konklusioner. 



 Gad vide hvornår der kommer en hvor euroen ligefrem af
erhvervsfolkene udråbes til en katastrofe? 



 Men spøg til side. For en som mig, der jo rent faktisk skal
forholde mig arbejdsmæssigt til den slags, er der altså frit valg. Jeg kan
vælge at euroen er en absolut nødvendighed for erhvervslivet – eller en
ligegyldighed, alt efter hvad der lige passer mig… 



 Spørgsmålet er altså – som det i øvrigt så ofte er med
meningsmålinger – om man ikke får det svar man ønsker, frem for et svar der er
dækkende? Dermed kan man også overveje, om ikke vi herhjemme skulle til at
slappe lidt af overfor meningsmålinger om dette og hint. Det er nemlig langt
fra altid, de holder, så hvad skal man så egentlig med dem?  Hvis man alligevel blot hører hvad man  vil  høre – så kan man jo bare interviewe en af de sædvanlige
eksperter, kan man ikke? De er jo efterhånden ligeså forudsigelige og
ligegyldige som mange af meningsmålingerne… 
 ]]></description><pubDate>Mon, 21 Jul 2008 18:23:27 +0200</pubDate><category>Medier</category></item><item><title>Næeh dog, min chef er på youtube… igen!</title><link>http://iloapp.pellechristy.dk/blog/blog?Home&amp;post=161</link><description><![CDATA[  Sådan tænkte jeg, da jeg forleden modtog en mail fra vores
Bruxelles-kontor. Det primære indhold var nemlig et link til en video… og en
tekst om at jeg skulle se den. 



 Normalt vil man nok, hvis man fra en kollega modtager en
mail om at der nu cirkulerer et (nyt) klip med chefen på youtube, have helt
bestemte forventninger: Det bliver pinligt, vedkommende er sikkert fuld – og
det vil med garanti blive bragt op til julefrokosten (og når man ellers liiige
har brug for det)… 



 Sådan var det dog langt fra denne gang. Faktisk snarere
tværtimod. For ganske vidst driller vi tit hinanden på kontorerne, også på
tværs af landegrænser. Og indrømmet de fleste af os har efterhånden været i
byen sammen. Og nå ja, vi kan vist også godt "komme til" at være
fjollede og underlige til tider. Men alligevel var det, som sagt, ikke det
mailen handlede om. 



 Nej det var faktisk en seriøs video. I den ser man chefen i
aktion – på den gode måde. Videoen stammer fra noget så (i manges øjne sikkert)
nørdet, som en debat fra Europa-Parlamentet. Se nu ved jeg godt at parlamentet
normalt er mere kendt for gamle, forstokkede mænd i jakkesæt, end for action og
underholdning. Men man kan jo altid blive klogere. 



 I denne video farer EU-parlamentarikerne i hvert fald i
flæsket på hinanden – over et forslag om ændring af gruppernes størrelse. I sig
selv lyder det kedeligt, men potentielt set kan det skade mangfoldigheden i
Parlamentet. Rent farceagtigt har processen været, fordi repræsentanter for de
største grupper har set stort på reglerne og tromlet forslaget igennem, selv om
det teknisk set allerede  var  faldet.
Det kan man alt sammen læse mere om  her . 



 Men tilbage til videoen… for som sagt så er der faktisk lidt
action over denne debat – hjulpet på vej af klipningen. Dels kan man se de
forskellige måder at reagerer på, og nærmest beundre, hvor pænt og roligt
angreb kan pakkes ind, Ligesom man kan høre beskyldninger om Kafka'ske
tilstande en gang eller to… 



 Det rigtigt fascinerende er dog at de fleste af dem der
udtaler sig, er gamle garvede parlamentarikere, herunder nogle af Parlamentets
mest indflydelsesrige politikere… Og så er der lige en enkelt kvindelig dansk
parlamentariker – som knap har siddet der i to måneder… men det lader hun
bestemt ikke stoppe sig. Hun farer nemlig lige i flæsket på de store – ligesom hun
har gjort det før (hvilket kan ses i et andet, ret set,  videoklip  … som jeg også
har set links til på danske blogs)… Og denne kvindelige parlamentariker? Jamen
det er jo  hende  der er min chef… Og grunden til mit indlæg. 









 Og det fede ved det hele er, at vi har haft absolut nada at
gøre med at smække videoen op… hun optræder bare i den på en måde, så vi måtte
klappe i vores hænder.   Se videoen her  – lidt gang kan der være i Europæisk politik
;-) 
 ]]></description><pubDate>Thu, 17 Jul 2008 11:56:48 +0200</pubDate><category>EU, Europa og alt det der</category></item><item><title>Den vedvarende energis lyksaligheder</title><link>http://iloapp.pellechristy.dk/blog/blog?Home&amp;post=160</link><description><![CDATA[  Lad mig starte med at slå én
ting fast: Dette indlæg sigter  ikke 
på at være et moraliserende, økoflippet, tree-hugging (jeg elsker det udtryk)
opstød af de mere sure. Det handler i stedet om nye vinkler på en efterhånden
gammel debat – noget der jo sjældent er en skidt idé. 



 I forbindelse med arbejdet
har jeg netop tilbragt nogle intensive dage, hvor en gruppe EU-politikere (samt
ansatte) har turneret rundt i det jyske og set og hørt mange ting. Noget af det
gabende kedsommeligt (altså hvis i spørger mig), men andet ganske, ganske
interessant. 



 Det hele bød blandt andet på
nogle interessante oplæg fra forskellige forskere, bl.a. miljømanden
(professor) Henrik Lund og økonomen Mogens Ove Madsen (der i øvrigt havde en
udmærket kronik i JP forleden, men det er en anden historie), begge fra AUC.
Hvor Mogens Ove Madsen snakkede om Euroen var Henrik Lunds fokus derimod gode
og ikke-frelste argumenter for vedvarende energi. 

 Disse argumenter blev
udviklet og fokuseret da vi senere hørte Vestas CEO tale om vindenergi og de
hårde forretningsargumenter for, hvorfor det bare  er  en knippelfin idé med den slags. 



 Her var der (for mig) nye men
ret relevante aspekter ved vedvarende energi i almindelighed og vindenergi i
særdeleshed (men det sidste undrer vel næppe heller, når nu det var Vestas-folk
der leverede dele af tankegodset). 

 Der blev bestemt også stillet
kritiske spørgsmål, men generelt var der noget at tage med hjem – ikke mindst
fordi vi senere så en elektrisk 9-personers minibus køre rundt på en prøvebane
(hvilket seere af TV2-Østjylland måske har set på deres husaltre). Det
fascinerende her, var evnen til at opbevare og udnytte energi effektivt til
bilkørsel. Den konverterede minibus var langt fra de små ellerter. Ikke mindst fordi
denne uden problemer kører over 100
 km timer – og i øvrigt ligner en rigtig bil. 



 Muligheden for at konvertere
noget af vejtransporten til vedvarende energi, det er bestemt tillokkende –
ikke mindst høje oliepriser og forurening taget i betragtning. 



 Men, men, men – nu har jeg
vist snakket nok uden om. For i skal naturligvis ikke snydes for de nye
synsvinkler og argumenter jeg fik tilegnet mig. Så her kommer de – de nye dele
af mit arsenal af argumenter for, hvorfor mere vedvarende energi ikke blot er godt
i klimakampen, men også mere generelt giver god økonomisk mening: 



  Forsyningssikkerhed . Hvad enten der er tale om olie, gas, kul, uran eller lignende kommer
man meget let i din situation at man er nødt til løbende at importere sit
brændstof. Det både koster og øger et lands sårbarhed. Men med vedvarende
energi er man netop ikke afhængig af den slags udefrakommende faktorer. Det vil
dels sige at stigende oliepriser kom til at gøre mindre ondt, og dels at gale
sheiker og diktatorer får mindre midler at påvirke/true os med. Og til det kan
man jo kun sige én ting: Hurra. Ganske vist er Danmark i dag mere end
selvforsynende med både olie og naturgas, men det er begrænset hvor længe det
holder. Desværre. Samtidigt må man nok også lige tage lidt større briller på
når man studerer emnet – eksempelvis de europæiske. Gør man det, bliver det
klart at forsyningssikkerhed kan være noget ganske alvorligt, for EU (og mange
andre europæiske lande) er ganske enkelt håbløst afhængige af leverancer andre
steder fra. 

  Forudsigelighed .
En anden åbenlys fordel (som jeg blankt indrømmer at have overset) er, at
udgifterne ved brug vedvarende energi ofte er forudsigelige. I modsætning til
når man er afhængig af konstante leverancer af olie, uran eller lignende, så
kan udgifterne til fx en vindmøller fastlægges ret sikkert over en 20 års
periode. Man ved med andre ord hvad man får. Og hvis der er noget der er rart
når man skal investere, så er det forudsigelighed.  Bygger man i stedet
eksempelvis en kulkraftværk, ja så ved man ganske vidst hvad det koster at
bygge det, og måske også personaleomkostningerne. Men udgifterne til brændsel
de kan pludseligt – som oliepriserne jo er i færd med at demonstrere – stige. Og
så har vi balladen.  





 Så altså; forudsigelighed –
endnu et godt argument for vedvarende energi.  

  Vand.  Ak ja,
jeg må med skam melde, at dette emne heller ikke lige havde været i toppen af
mine overvejelser når det kom til vedvarende energi (hvilket måske er lidt
pinligt for en geograf) – men det er det nu. 



 Det er vist næppe en
hemmelighed at verden fattes drikkevand, ej heller at denne mangel efter alt at
dømme kun vil stige. Se hvad har det så med energi at gøre? Jo til
fremskaffelse, klargøring og forbrug af de mere traditionelle energiformer
bruges der ret imponerende mængder vand – faktisk skræmmende store mængder.
A-kraftværker bruger vand til køling, kul skal skyldes, osv. Men mange former
for vedvarende energi, eksempelvis vindmøller, bruger stort set ingen vand – og
det var der bruges er primært i opstartsfasen.  



 Den vedvarende energi slår
altså flere fluer med et smæk: Udover at være god ved klimaet, så sikre det
forsyningssikkerheden, sparer vandressourcerne – og kan være dejligt
forudsigeligt at planlægge. 



 Til alt dette kommer, at man
bliver stadigt bedre til at lagre energi i ikke-forurenende batterier – og
dermed er der udsigt til at en del af transporten også på sigt kan komme til at
foregå ved hjælp af vedvarende energi. Ja faktisk har mange af disse nye
el-motorer en energieffektivitet langt over hvad brændstofmotorer kan
præsterer. Det gør man dem på sigt dejligt billige at køre rundt i. Ligesom man
med elektricitet faktisk kan køre  meget 
hurtigt – bare tænk på de hurtigste tog i Europa. De kører alle på el, for
dieselmotorerne ville slet ikke kunne følge med. 



 Hertil kommer så naturligvis
at de, afhængigt af typen og energikilden, forurener langt, langt mindre – og det
betyder jo mindre sundhedsudgifter, og dermed på sigt lavere skat (jubi). Og så
er de i øvrigt også forbløffende støjsvage. Så meget at jeg i dag kunne høre fuglene
kvidrer, selv om jeg stod på testbane med en bil der tonsede rundt foran mig.
Og det er vel heller ikke så ringe, vel? Mindre larm i byer og ved store veje –
jo tak. 



 Eller sagt med andre ord;
hvis jeg ikke før var overbevist om det fornuftige ved vedvarende energi (men
det var jeg jo nok) så er jeg det i hvert fald nu (og har som sagt fået nye og
langt mere markedsorienterede argumenter på hånden).    





 Så forbrugere i alle hjem –
foren eder. Og kræv mere vedvarende energi nu. For, hvorfor vente?     … Og nu vil jeg i øvrigt
vende tilbage til det uhyrligt "spændende" job at nærlæse DIIS'
(Dansk Institut for Internationale Studier)  rapport om konsekvenserne af de
danske EU-forbehold .  Så det kan i nok forvente
(frygte?) at der snart kommer noget om her på bloggen… ikke mindst set i lyset
af de kontroverser der allerede fra offentliggørelsen har omgivet rapporten.
Men… som skrevet, jeg skal jo lige have nærlæst den først. 
 ]]></description><pubDate>Wed, 02 Jul 2008 23:02:08 +0200</pubDate><category>EU, Europa og alt det der</category></item></channel>
</rss>
